HOPPEDAG den 14. januar i samarbejde med DH Fun
Et nyt kalenderår er begyndt – 2023! Januar måned kan for mange blive en lidt trist måned, det lavede vi i Kværs & omegns motions- og gymnastikforening om på lørdag den 14. januar, hvor der var arrangeret hoppedag i Kværs Hallen i samarbejde med DH Fun.
Fredag aften havde en håndfuld frivillige fra Kværs og omegnen fundet tid til at hjælpe foreningen og DH Fun med at stille hoppeborge og luft-forhindringsbaner i massevis op i Kværs Hallen.
Lørdag morgen klokken 9 åbnede dørene til en dag i børnenes tegn med leg og lækre sager.
Børn og voksne kunne hygge med popcorn, chips og sluchice fra DH Fun, foreningen stillede op med pølsehorn, kage og frugt samt hallens ”Biks” var åbne, hvor der kunne købes lidt til den lette sult og tørst.
Hallen var fyldt med glade børn og voksne i alle aldre. Vi må konstatere at det var en succes med over 150 betalende børn.
Vi i Kværs & omegns motions- og gymnastikforening vil gerne takke alle deltager der valgte at støtte op om denne skønne dag og håber at I har lyst til at komme igen i 2024 når vi gentager succesen.
Gymnastik opvisning
Lørdag d. 18. marts 2023 kl. 9.15









